is in your
hands.
Værktøjstekniker til Stanseafdeling
Brænder du for at vedligeholde rotationsværktøjer i en større stanseafdeling samt problemløse og optimere indenfor værktøjstekniske opgaver, så tilbyder Elopak Denmark A/S en spændende og udfordrende stilling.
Lyder det som noget for dig og har du spørgsmål, så kontakt allerede nu Vedligeholdelseschef Mogens Loch Rasmussen på tlf. 87 43 52 41. Du er også velkommen til at læse mere om jobbet og Elopak herunder.
Arbejdsopgaver
Du får en afvekslende dagligdag sammen med dine 5 kollegaer i værktøjsafdelingen. Du vil indgå på skiftehold, hvor du som udgangspunkt arbejder i dagtimerne. Du vil herudover have én weekend pr. måned, hvor du har tilkaldevagt. Ligeledes vil du have én 4-dagsuge med aftenarbejde pr. måned.
Dine primære arbejdsopgaver er flg.:
- Selvstændige reparations- og vedligeholdelsesopgaver, herunder systematisk gennemgang og vedligehold af værktøjer
- Klargøring af værktøjer samt kvalitetstjek inden aflevering til produktionsmaskiner
- Fejlfinding på værktøjer under produktion ved kvalitetsafvigelser
- Værktøjsoptimering i samarbejde med den øvrige organisation
- Indgå i nye projekter med dine kompetencer
- Tværfagligt arbejde på fabrikken og med eksterne leverandører
- Indgå i et team, hvor der også er en del special- og rutineopgaver.
Faglige kvalifikationer
Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være værktøjsmager, industritekniker, maskinarbejder, mekaniker, tekniker el. lign., men vigtigst af alt er et match mellem dig og flg.:
- Du har mekanisk snilde og god teknisk knowhow
- Erfaring med mekanisk fejlfinding
- Detaljeorienteret med sans for detaljen
- Selvstændig og omhyggelig med ordenssans
- Du behersker engelsk på minimum samtaleniveau
- Kvalitetsbevidst
Om dig som person
Du er forandringsparat ift. nye opgaver, er tryg ved at tage ansvar og søger naturligt indflydelse. Du er god til at prioritere dine arbejdsopgaver og har et godt overblik. Hertil er du opsøgende i forhold til nye opgaver og identificerer også selv optimeringsmuligheder.
Du arbejder selvstændigt med dine opgaver, og trives samtidig med det daglige samarbejde med dine kolleger. Endelig arbejder du struktureret og evner at udarbejde teknisk dokumentation i form af vejledninger til dine kollegaer.
Du tilbydes
Vi sørger for en løbende udvikling af din tekniske knowhow og prioriterer også personlig udvikling, så du til enhver tid er på forkant med de krav vores udstyr, maskinpark og organisation har.
Vi tilbyder dig naturligvis en grundig oplæring og introduktion til vores virksomhed, organisation, produkter og dit ansvarsområde. Efter endt oplæring vil du indgå på skiftehold og i afdelingens vagtordning.
Elopak har meget at tilbyde; Vi vil fremhæve sundhedsforsikring, gruppelivsforsikring, heltids ulykkesforsikring, personaleforening, tilskud til fitness, skøn kantine samt såvel faglig som personlig udvikling igennem hele din karriere hos Elopak. Virksomheden har et engageret uddannelsesudvalg, som bredt repræsenterer alle medarbejdergrupper.
Din arbejdsdag vil foregå på fabrikken, beliggende på Hovmarken 8 i Lystrup udenfor Aarhus med gode forbindelser via letbane, bus og motorvejsnet.
Ansøgning
Send os din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler og Elopak forbeholder sig retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Grundet GDPR modtager vi udelukkende ansøgninger via vores online jobportal.
HR-afdelingen ved Elopak forestår rekrutteringsprocessen og vil muligvis indhente referencer.
Apply
Elopak was founded in Norway in 1957 and is a leading, global supplier of sustainable packaging and filling equipment. We produce cartons for beverages such as milk and juice, as well non-food liquids for instance detergent and soap. The iconic Pure-Pak® carton is a natural choice and aims to leave the customer product unchanged and the world unharmed.
The pack of 2,00 people around the world is guided by our vision; “Chosen by people, packaged by nature”. Reflecting the company promises ofEmpower,UniteandAccelerate, our people make sustainable packaging real with tangible impact on end-user consumption. Across borders, we are united in providing a natural and convenient alternative to plastic bottles.
Elopak was listed on the Oslo Stock Exchange (Oslo Børs) in 2021. We sell in excess of 14 billion cartons every year across more than 70 countries. Sustainability is at the core of everything we are and everything we do. Thus, we are a proud UN Global Compact participant and have been carbon neutral since 2016. For more information, go to www.elopak.com or follow us @Pure_Pak on Twitter and @Elopak on LinkedIn.